[Et dukkehjem]
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
(endnu i døren modstræbende.)
trods hendes modstand, lempeligt ind i stuen.)
til fr L.
lys derinde.)
(kommer ind igen.)
(kysser hende på panden)
(med et skrig)
(råber)
(udenfor)
(ser hurtigt på ham)
(med et undertrykt smil)
(rækker ham en)
stryger en vo
(skærer spidsen af.)
(stryger en voksstikke af)
(ved brevkassen)
(river sig løs og siger med en stærkt besluttet)
(om hans hals.)
(kysser hende på panden)
efter sig.)
med forvildede øjne famler omkring, griber Hs domino
Faksimile
1:
21
(Helmers og Noras stemmer høres udenfor; en nøgle[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn.]
derjes
og og Helmer fører Nora næsten med magt ind i forstuen;
hun er klædt i det italienske kostume med et stort sort
schawl over sig; han er i selskabsdragt med en sort
domino på armen.)
og og Helmer fører Nora næsten med magt ind i forstuen;
hun er klædt i det italienske kostume med et stort sort
schawl over sig; han er i selskabsdragt med en sort
domino på armen.)
Nora
(endnu i døren modstræbende.)
Nej, nej, nej – jeg vil op igen; jeg vil ikke så tidligt –
H.
Men kæreste N.
N.
Å jeg ber dig så bønligt, T. bare en time endnu –
H.
Ikke et minut, min søde N. du ved det var en aftale
Se så, ind i stuen; du forkøler dig –
(han fører hende
Se så, ind i stuen; du forkøler dig –
trods hendes modstand, lempeligt ind i stuen.)
Fr. L.
Godaften –
N.
Kristine
H.
Hvad, fru L. er De her?
Fr. L.
Ja, undskyld – jeg vilde så gerne se N. pyntet
N.
Har du siddet her og ventet på mig –
Fr. L.
Ja, jeg kom desværre for sent, og så syntes jeg ikke
jeg kunde gå igen før jeg havde set dig –
jeg kunde gå igen før jeg havde set dig –
Faksimile
H.
Ja, se rigtig på hende. Jeg skulde nok tro hun er værd at se
på. Er hun ikke dejlig, fru L.
på. Er hun ikke dejlig, fru L.
Fr L.
Jo, det må jeg sige –
H.
Er hun ikke mærkværdig dejlig; – det var også den almindelige
mening i selskabet. Men forskrækkelig egensindig er hun,
den søde lille tingest – hvad skal vi gøre ved det? Vil De
bare tænke {d}Dem, jeg måtte næsten bruge magt, for at få
hende afsted –
mening i selskabet. Men forskrækkelig egensindig er hun,
den søde lille tingest – hvad skal vi gøre ved det? Vil De
bare tænke {d}Dem, jeg måtte næsten bruge magt, for at få
hende afsted –
N.
Å[HIS: 'Å' mangler diakritisk tegn.] at du ikke kunde ladet os blive bare en halv time
til – Å du vil komme til at angre på at du ikke undte mig
endnu
til – Å du vil komme til at angre på at du ikke undte mig
endnu
H.
Der hører De, frue –; hun danser sin T.; gør stormende
lykke – som var vel fortjent – skønt der i foredraget kan<...>
ske var vel megen naturlighed – jeg mener, lidt mere end
der strængt taget turde kunne forenes med skøn-
kunstens fordringer; men lad gå – hun gør stormende
lykke –; hendes dans er ubetinget aftenens glans-
punkt. Skulde jeg så lade hende blive efter det, afsvæk<...>
ke virkningen. Nej tak, jeg tog min lille dejlige Ischia<...>
tanerinde under armen, en hurtig runde gennem
salen, en bøjning til alle sider – og som det heder
i romansproget – det skønne syn er forsvundet –˹
En afslutning bør altid være virkningsfuld; men det er det mig ikke muligt
at få gjort hende begribeligt.˺ [HIS: Tilføyelsen står vertikalt i venstre marg. Den er her plassert etter hvor den hører hjemme i førstetrykket.]
puh – her er varmt herinde (kaster dominoen
på en stol; åbner døren til sit værelse:) Mørkt;
nå ja naturligvis. Undskyld –
(han tænder et par
lykke – som var vel fortjent – skønt der i foredraget kan<...>
ske var vel megen naturlighed – jeg mener, lidt mere end
der strængt taget turde kunne forenes med skøn-
kunstens fordringer; men lad gå – hun gør stormende
lykke –; hendes dans er ubetinget aftenens glans-
punkt. Skulde jeg så lade hende blive efter det, afsvæk<...>
ke virkningen. Nej tak, jeg tog min lille dejlige Ischia<...>
tanerinde under armen, en hurtig runde gennem
salen, en bøjning til alle sider – og som det heder
i romansproget – det skønne syn er forsvundet –˹
En afslutning bør altid være virkningsfuld; men det er det mig ikke muligt
at få gjort hende begribeligt.˺ [HIS: Tilføyelsen står vertikalt i venstre marg. Den er her plassert etter hvor den hører hjemme i førstetrykket.]
puh – her er varmt herinde (kaster dominoen
på en stol; åbner døren til sit værelse:) Mørkt;
Faksimile
22
nå ja naturligvis. Undskyld –
lys derinde.)
N.
Nu?
Fr. L.
Jeg har talt med ham.
N.
Og så?
Fr. L.
Du må sige din mand alt.
N.
Jeg vidste det.
Fr. L.
Du har intet at frygte; men tale må du –
N.
Jeg taler ikke
Fr. L.
Så taler brevet.
N.
Tak, K; jeg ved nu hvad der er at gøre – hys –
H.
Nå frue, har {d}De så beundret hende –
Fr. L.
Ja, og nu vil jeg anbefale mig –
H.
Å hvad, allerede – er det deres, det strikketøj
Fr L.
Ja; Tak, det havde jeg så nær glemt.
H.
Strikker De altså.
Faksimile
Fr. L.
Å ja –
H.
Ved De hvad; De skulde heller brodere
Fr. L.
Så; hvorfor det.
H.
Ja det, er langt smukkere; vil {d}De se, man holder bro-
deriet således med den venstre hånd, og så fører
man med – den højre nålen[HIS: 'å' mangler diakritisk tegn.], således, ud i en smuk
langstrakt bue – ikke sant –
deriet således med den venstre hånd, og så fører
man med – den højre nålen[HIS: 'å' mangler diakritisk tegn.], således, ud i en smuk
langstrakt bue – ikke sant –
Fr. L.
Jo det kan vel være –
H.
Mens derimod at strikke – det kan aldrig bli'e andet
end uskønt – se her – de to sammenklemte arme, pin<...>
derne, som går op og ned – det har noget kinesisk
ved sig. – Ah, det var virkelig en glimrende cham-
pagne, der blev serveret me{g}d. –
end uskønt – se her – de to sammenklemte arme, pin<...>
derne, som går op og ned – det har noget kinesisk
ved sig. – Ah, det var virkelig en glimrende cham-
pagne, der blev serveret me{g}d. –
Fr. L.
Ja, godnat N. og vær nu ikke egensindig mere
H.
Bravo –
Fr L.
Godnat herr direktør –
H.
Godnat, godnat – jeg håber da De slipper vel
hjem – jeg skulde så gerne – men det er jo ikke
så mange skridt –
(ledsager hende
˹ud –˺
til døren
; hun hilser og går
hjem – jeg skulde så gerne – men det er jo ikke
så mange skridt –
Faksimile
2:
23
H.
(kommer ind igen.)
Se så, endelig fik vi hende da på døren. Hun er for-
skrækkelig kedelig, det menneske.
skrækkelig kedelig, det menneske.
Nora
.Er du ikke meget træt, T?
H.
Nej, på ingen måde.
Nora
.Ikke søvnig heller?
H.
Aldeles ikke. Men du? J Ja, du ser rigtignok både
træt og søvnig ud.
træt og søvnig ud.
N.
Ja, jeg er meget træt; nu vil jeg snart sove.
H.
Ser du; ser du; det var altså dog rigtigt af mig, at vi ikke
blev længere.
blev længere.
N.
Å det er alting rigtigt, hvad du gør. –
H.
(kysser hende på panden)
Nu taler lærkefuglen som et menneske. Men lagde
du mærke til, hvor oplivet R. var iaften.
du mærke til, hvor oplivet R. var iaften.
N.
Så? Var han det? Jeg fik ikke tale med ham.
H.
Jeg næsten heller ikke; men jeg har ikke på længe set
ham i så godt lune. – Hm, det er dog dejligt at være
kommen hjem til sig selv igen; at være ganske alene med
dig. Å, du henrivende dejlige unge kvinde.
ham i så godt lune. – Hm, det er dog dejligt at være
Faksimile
kommen hjem til sig selv igen; at være ganske alene med
dig. Å, du henrivende dejlige unge kvinde.
N.
Se ikke således på mig, Torvald!
H.
Skal jeg ikke så på min dyreste ejendom? På al den her-
lighed, som er min, min alene, min hel og holden?
lighed, som er min, min alene, min hel og holden?
N.
Du skal ikke tale således til mig inat.
H.
Du har endnu Tarantellaen i blodet ˹mærker jeg˺, og det gør dig
endda mere forlokkende –. Hør, nu begynder gæsterne
at gå; ˹Nora˺ snart er det stille i huset.
endda mere forlokkende –. Hør, nu begynder gæsterne
at gå; ˹Nora˺ snart er det stille i huset.
N.
Ja, det håber jeg.
H.
Ja, ikke sandt? – Å, ved du vel, når jeg således er ude
med dig i selskab – ved du, hvorfor jeg taler så lidt til dig –
holder mig så fjernt fra dig – bare veksler et stjålent øje-
kast iblandt – ved du hvorfor jeg gør det. Det er fordi jeg
da bilder mig ind at du er min hemmelig elskede –, min
unge hemmelig forlovede – uden at nogen aner det –
med dig i selskab – ved du, hvorfor jeg taler så lidt til dig –
holder mig så fjernt fra dig – bare veksler et stjålent øje-
kast iblandt – ved du hvorfor jeg gør det. Det er fordi jeg
da bilder mig ind at du er min hemmelig elskede –, min
unge hemmelig forlovede – uden at nogen aner det –
N.
Å ja, jeg ved jo nok at alle dine tanker er hos mig.
H.
Og når vi så skal gå, og jeg lægger schavlet om dine
fine ungdomsfulde skuldre om denne vidunderlige
nakkebøjning – da forestiller jeg mig at du er min
unge brud, at vi netop kommer fra vielsen; at
jeg for første gang fører dig ind i min bolig – at jeg for
første gang er alene med dig – ganske alene med dig,
du unge dejlighed – Hele denne aften har jeg ikke havt
nogen anden tanke end dig. Mit blod kogte da jeg så
dig i Tarantellaen – jeg holdt det ikke længere ud –
derfor var det, jeg tog dig med mig herned så tidligt.
fine ungdomsfulde skuldre om denne vidunderlige
nakkebøjning – da forestiller jeg mig at du er min
unge brud, at vi netop kommer fra vielsen; at
Faksimile
24
jeg for første gang fører dig ind i min bolig – at jeg for
første gang er alene med dig – ganske alene med dig,
du unge dejlighed – Hele denne aften har jeg ikke havt
nogen anden tanke end dig. Mit blod kogte da jeg så
dig i Tarantellaen – jeg holdt det ikke længere ud –
derfor var det, jeg tog dig med mig herned så tidligt.
N.
Gå nu, T.! Du skal gå fra mig. Jeg vil ikke alt dette
H.
Hvad er det, du ikke vil? Der er ingenting, som du
har lov til ikke at ville, når jeg vil det. Er jeg ikke
din mand? Hvad er det du ikke vil?
har lov til ikke at ville, når jeg vil det. Er jeg ikke
din mand? Hvad er det du ikke vil?
N.
Intet. Jeg vil alt, hvad du vil.
H.
Å, jeg afskyelige – jeg rasende – menneske. Men tanken
om at besidde dig kan til sine tider gøre mig forrykt
(kysser hendes hænder mange gange) Kan du tilgive
mig, min elskede Nora – kan du – jeg sværger dig til –
(det banker på yderdøren)
om at besidde dig kan til sine tider gøre mig forrykt
(kysser hendes hænder mange gange) Kan du tilgive
mig, min elskede Nora – kan du – jeg sværger dig til –
N.
(med et skrig)
Hvem er det, som kommer.
H.
(råber)
Hvem er der?
Dr. R.
(udenfor)
Det er mig; tør man komme ind et øjeblik?
Faksimile
Helmer
.Det lod til at du hygged dig ret godt ovenpå også.
R.
Fortrinligt. Hvorfor skulde jeg ikke det. Hvorfor skal man
ikke tage alting med i denne verden? Ialfald så meget man
kan, og så længe man kan. Vinen var fortræffelig –
ikke tage alting med i denne verden? Ialfald så meget man
kan, og så længe man kan. Vinen var fortræffelig –
H.
Champagnen især.
R.
Lagde du også mærke til det? Det er næsten utroligt, hvor
meget man jeg kunde skylle ned.
meget man jeg kunde skylle ned.
N.
T. har også drukket meget champagne iaften
R.
Så.
N.
Ja, og da er han altid så fornøjelig.
R.
Nå, hvorfor skal man ikke tage sig en glad dag aften efter
en vel anvendt dag.
en vel anvendt dag.
H.
Å vel anvendt; det tør jeg ikke rose mig af.
R.
Men det tør jeg?
N.
Ah, dr. R. De har visst foretaget en videnskabelig under-
søgelse?
søgelse?
R.
Ja netop –
H.
See se, lille N. taler om videnskabelige undersøgelser
–
{R}N.
Og tør j<...>
Og tør jeg så ønske Dem til lykke med udfaldet
R.
Ja såmæn tør De så.
N.
Det var altså godt.
R.
Det bedste en læge kan ønske[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn.] – fuld vished.
Faksimile
3.
25
N.
(ser hurtigt på ham)
Vished?
R.
Fuld visshed. Skulde jeg så ikke tage mig en lystig aften bagefter
N.
Jo, det siger jeg også
H.
Jo visst skulde du så, bare du ikke kommer til at svie for det
imorgen.
imorgen.
R.
Nå man får jo ikke noget for ingenting her i livet.
N.
Dr. R. De holder visst meget af maskerader –
R.
Ja, når der er brav mange fornøjelige forklædninger –
N.
Hør her; hvad skal vi
<...>
to være på den næste maskerade.
H.
Du lille letsindige, tænker du nu alt på den næste
R.
R. Vi to; jo det skal jeg sige Dem; {d}De skal være lykkebarn
H.
Ja men find på et kostume, som betegner det.
R.
Lad din hustru møde, som hun står og går.
H.
Det var virkelig
˹træffende˺
ypperligt
sagt – men hvad vil du selv være
R.
Hvad jeg vil være står fast, min kære {?}.
H.
Nå?
R.
På næste maskerade vil jeg være usynlig.
H.
Det var et løjerligt påfund.
R.
Der findes en stor sort hat, – har du ikke hørt tale om usynlig-
hedshatten? – Den får en over sig, og så er der ingen, som
ser en.
hedshatten? – Den får en over sig, og så er der ingen, som
ser en.
H
(med et undertrykt smil)
Nej, det har du ret i.
R.
Men jeg glemmer jo rent, hvad jeg kom for. Helmer, giv mig en cigar,
en af de gode Havanna.
en af de gode Havanna.
Faksimile
H.
(rækker ham en)
Med største fornøjelse, kære ven.
N.
stryger en vo
R.
(skærer spidsen af.)
Tak, nu går jeg.
N.
(stryger en voksstikke af)
˹Lad mig˺
Her skal jeg
gi'e Dem ild.
R.
Tak ˹for det.˺
(han tænder hun holder stikken for ham)
R.
Og så farvel.
H.
Farvel, farvel.
N.
Sov godt, dr. R.
R.
Tak for det ønske.
N.
Og {Ø}ønsk mig det samme.
R.
De? Nå ja når De vil det – sov godt{;}! –
{o}Og tak for ilden.
(han nikker til dem begge og går.)
H.
(dæmpet)
Han havde virkelig drukket betydeligt.
N.
Kanske det. Hvad gør du T.
H.
(ved brevkassen)
Jeg må tømme kassen, den er ganske fuld; der går
ikke mere i den – ellers blir der ikke plads til aviserne imorgentidlig
ikke mere i den – ellers blir der ikke plads til aviserne imorgentidlig
N.
Men du vil dog ikke arbejde inat –
H.
Det ved du jo, jeg ikke vil. Men hvad er det – her har været nogen
ved låsen.
ved låsen.
N.
Ved låsen –?
H.
Ja visst o. s. v –
. . . . ophobet sig. Men hvad er det?
. . . . ophobet sig. Men hvad er det?
Faksimile
26
N.
Brevet! Nej, nej, T.
H.
To visitkort – fra dr. R –
{R}N.
Fra Rank –
H.
Dr med. R. de må lå øverst; han må have stukket
dem ind da han gik –
dem ind da han gik –
N.
Står der noget på dem
H.
Det Et sort kors over navnet; det er uhyggeligt – det er
jo, som om han meldte sit eget dødsfald –
jo, som om han meldte sit eget dødsfald –
N.
Det gør han også –
H.
Ved du noget; har han sagt dig noget?
N.
Ja, når de kort kommer, så vil han ikke se dig oftere
han vil ge<...> lukke sig inde og dø.
han vil ge<...> lukke sig inde og dø.
H.
Min stakkers ven. Det aned mig, at jeg ikke skulde få be-
holde ham længer. Men så snart. Og så gemmer han
sig bort som et såret dyr. Jeg tilstår dig det, N. jeg er tak-
nemmelig for det – jeg har en rædsel for at se opløsningen.
Du mener, det er egenkærligt af mig. Ja, det er, jeg har været
egenkærlig overfor Rank [HIS: Strykningens omfang er usikker.] Gå ind min elskede Nora –
Finder du det egenkærligt af mig –
holde ham længer. Men så snart. Og så gemmer han
sig bort som et såret dyr. Jeg tilstår dig det, N. jeg er tak-
nemmelig for det – jeg har en rædsel for at se opløsningen.
Du mener, det er egenkærligt af mig. Ja, det er, jeg har været
egenkærlig overfor Rank [HIS: Strykningens omfang er usikker.] Gå ind min elskede Nora –
Finder du det egenkærligt af mig –
N.
Du skal arbejde nu
H.
Jeg vil være hos dig, min elskede hustru
{
H.
}N.
Med dødstanken på din ven – In{g}at skal du arbejde T.
Faksimile
(slår armene om hende)
Å, du min elskede hustru; jeg sy-
nes ikke, jeg kan holde dig fast nok. Ved du vel, Nora, at
mangengang ønsker jeg at en overhængende fare måtte true
dig, for at jeg kunde vove liv og blod og alt, alt, for din skyld.
nes ikke, jeg kan holde dig fast nok. Ved du vel, Nora, at
mangengang ønsker jeg at en overhængende fare måtte true
dig, for at jeg kunde vove liv og blod og alt, alt, for din skyld.
N.
(river sig løs og siger med en stærkt besluttet)
Nu skal du læse dine breve, Torvald.
H.
Nej nej, ikke inat. Jeg vil være hos dig, min elskede hustru
N.
Med dødstanken på din ven –?
H.
Du har ret; dette har rystet os begge. Der er kommet uskøn<...>
hed ind imellem os, tanker om død og opløsning – Dette må
i søge frigørelse for; ˹Indtil da –.˺ ˹Vi˺ nu vil vi gå hver til sit.
hed ind imellem os, tanker om død og opløsning – Dette må
i søge frigørelse for; ˹Indtil da –.˺ ˹Vi˺ nu vil vi gå hver til sit.
N.
(om hans hals.)
Torvald, – godnat, godnat!
H.
(kysser hende på panden)
Godnat, du min lille sangfugl. Sov godt. Nu læser jeg
brevene igennem.
(han går med br pakken ind i sit værelse og lukker døren
brevene igennem.
efter sig.)
N.
med forvildede øjne famler omkring, griber Hs domino
